Hos Kennel Darfy opdrætter jeg labrador retriever med engelske og irske jagtlinier. Jeg er medlem af Dansk Retriever Klub og Dansk Kennel Klub.
Udover at have taget opdrætter uddannelsen, har jeg også gennemført hundeholder uddannelsen.
Freddy Frederiksen som bor i Vissenbjerg på Fyn, fik i begyndelsen af 70erne kennelmærket Darfy. Freddy har avlet mange gode markprøve og jagt hunde. Han har gennem tiderne opdrættet 9 brugschampions, 2 jagt champions, 1 nordisk champion og 3 elitevindere.
I 2006 kom jeg - Pernille ind som medejer af kennelen. Jeg har haft mange hunde fra Freddy som jeg har ført på markprøver og deltaget på en del jagter med.
I 2013 fik Freddy sin sidste tæve steriliseret og valgte ikke at få flere hunde, han stoppede dermed med at avle. Jeg fik så ansvaret for at fører Freddys store avls arbejde videre, det er jeg stolt over at have fået muligheden for.
Udover at jeg selvfølgerlig træner en del med mine egne hunde, træner jeg også de hvalpe jeg opdrætter, til dem der har tid og lyst. Jeg har også tidligere været træner i Dansk Retriever Klub. Jeg bruger mine hunde på jagter og går en del på markprøver med dem.
Jeg avler kun på sunde hunde som alle opfylder racens avlsrestriktioner, det vil sige de er HD fri, AD fri, PRA fri og derudover er de alle testet for CNM, EIC og SD2 og alle er testet fri.
Det er ikke kun indenfor markprøver og jagter at Darfy hundene har gode resultater, jeg har hos politiet flere Danmarksmestre samt Nordisk mester i at finde narko og sprængstof, jeg har solgt mange hunde til henholdsvis narko og sprængstof politiet som er godkendt og aktive arbejdshunde.
Har du lyst til at få en snak om mine hunde og mit avlsarbejde, er du velkommen til at give mig et ring.